Ny regler for sikkerhedsseler og kørsel med børn i bilen.

Fra den 1. maj ændres reglerne for, hvor mange man må være i hver bil, og hvordan børn skal sikres, hvis man har dem med i bilen.

Antallet af sikkerhedsseler er fremover afgørende for, hvor mange mennesker man må være i bilen.

Fra 1. maj skal hver person kunne fastspændes med sin egen sikkerhedssele. Dog er der en overgangsperiode frem til 1. maj 2009, hvor antallet af sikkerhedsseler på bagsædet ikke behøver at stemme overens med antallet af personer på bagsædet – medmindre der er tale om børn under 135 cm.

Børn under 135 cm skal fra 1. maj 2006 være spændt fast med særligt godkendt sikkerhedsudstyr, som er tilpasset barnets højde og vægt – ligegyldigt om der er tale om forsæde eller bagsæde.

Du får klip i kørekortet, hvis passagerer under 15 år ikke har sele på og – som noget nyt – hvis børn under 135 cm ikke er fastspændt i godkendt sikkerhedsudstyr, som passer til højde og vægt.

Læs mere om de nye regler om sikkerhedsseler her på politi.dk